Share

Valg af virksomhedsform

Helt grundlæggende starter en iværksætter ofte i personlig regi. Når der kommer overskud/investeringer kan finansieres i et selskab, omdannes til selskab (vækstfasen). I konsolideringsfasen stiftes der et holdingselskab, hvortil udbytte udloddes skattefrit. Til sidst kommer afviklingsfasen, f.eks. salg af driftsselskab eller likvidation.

Få eventuelt hjælp her

Karakteristika for en iværksætter

• Ofte ingen eller lav skattepligtig indkomst

• Ingen eller lille egenkapital

• Ingen eller begrænset erfaring med og kendskab til ledelse, økonomisk styring m.v.

• Optændt af den hellige ild!

Det skal overvejes hvorvidt etableringsform skal ske som selskab eller i personlig regi. Disse overvejelser foretages på baggrund af budgetter og overvejelser om risici, hæftelse, kapitalforhold osv.

Den typiske iværksætter bør starte i personlig regi, da en nystartet virksomhed ofte vil give underskud eller et 0-resultat i starten, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt at realisere underskud i et selskab, samtidig med at personen beskattes i personligt regi af udtræk.

Valg af regnskabsår

Afvejning af praktiske overvejelser (tænk Fremtidens Vinduer og Døre) og opnåelse af skattekredit ved realisering af overskud.

Personligt erhvervsdrivende

Kan vælge beskatning efter

• Personskattelovens regler

• Virksomhedsskatteordningen (fordel ved store renteudgifter og giver mulighed for opsparing i virksomheden)

• Kapitalafkastordningen (ved opsparing skal overskud, efter foreløbig skat, bindes)

Hvis der er flere ejere, bør det overvejes at anvende

• I/S-form (husk I/S-kontrakt). Personlig og solidarisk hæftelse. Beskatning i privat regi. Ingen krav til indskudskapital. Bruges ofte når personerne kender hinanden godt.

• K/S (husk kommanditselskabskontrakt). Alle på nær én hæfter begrænset (med sit indskud). Beskatning i personlig regi, dog med fradragsbegrænsning for underskud svarende til hæftelsesbegrænsningen. Principielt gælder ingen kapitalkrav.

Husk SE-registrering.

Juster forskudsregistrering for startåret

Og ansøg evt. om tilbagebetaling af allerede erlagt skat.

Rådgivning

Tilrettelæg kontoplan m.v., således virksomhedsordningen overhovedet kan anvendes. Der kan også være skatterådgivning af forskellig art.

Valg af virksomhedsform

Det vigtigste er de forretningsmæssige overvejelser. Skattemæssige overvejelser er sekundære. Bemærk dog, at særlovgivning indenfor skatteretten er til hinder for, at visse erhverv drives i selskabsform (vidst dispachør, bevillingshaver til hyrevognskørsel, landinspektør, skibs- og varemægler, translatør og tolk). Også særlige regler for (alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kiropraktor, advokat, revisor, landbrug). Bemærk også, at en lønmodtager ikke kan sætte sig selv på aktier!

Forretningsmæssige begrundelser:

Hæftelsen

• Deltagernes risikovillighed

• Deltagernes arbejdsindsats

• Antallet af deltagere

• Størrelsen af indskud

• På sigt, generationsskifte

Vær opmærksom på risikoen for hæftelsesgennembrud. U.1997.1642 H Midtfyns Festival: To selskaber (for at gennemføre en festival skulle begge præstere noget, bar osv.), begge ledet af samme person. Rod i bogføringen. Det ene selskab fik størstedelen af indtjeningen, det andet løb risiciene. Stod udadtil (overfor leverandører) som ét selskab. Det ene selskab stillede sikkerhed for det andet selskabs bankgæld. Her kom der hæftelsesgennembrud (identifikation) fra det ene selskab til det andet, men ikke til ejeren personligt.

U.1999.326 Ø: Ophavsret, Microsoft: Direktør og eneanpartshaver forestod daglig drift. Retten fandt det bevist at han vidste der var tale om piratkopier. Hæftelsesgennembrud til person!

U.1992.640 V: Krav mod et ApS for sætningsskader på et solgt hus. Selskabet er imidlertid likvideret. Retten fandt her ikke anledning til hæftelsesgennembrud.

Skattemæssige overvejelser

Kapitalkrav

A/S 500.000 kr. – ApS 125.000 kr.

Selskabskapitalen må ikke røres.

• Forbud mod egne aktier

• Uddeling af selskabets midler, AL §§ 109-110/ApL §§ 44-45

• Aktionær/anpartshaverlån AL § 115/ApL § 49.

Kapital kan bestå af egenkapital og fremmedkapital.

”Ulemper”

Hvis der stiftes et selskab, er der nogle pligter der skal iagttages.

Præceptive regler

• Beskytter minoritetsdeltagere

• Kreditorer

• ”Offentligheden”

Indberetning til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Kan man komme ud af det igen?

Aktier og anparter er som udgangspunkt omsættelige, men hindres dette af:

• Vedtægter?

• Overenskomster?

• Findes der et marked?

Medarbejder indflydelse

Offentlighed

• De børsnoterede

• Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Navn og hjemsted

Ledelsesorganers sammensætning

Revisorer

Selskabskapitalens størrelse

Årsrapporter

• Forretningspartnere, myndigheder, udlandet

Såkaldte irrationelle argumenter:

Tradition

• Større selskaber = aktieselskaber

• Mindre selskaber = anpartsselskaber

Psykologi

• Tryghed og overskuelighed

• Status

• Samarbejdspartnere

Stiftelse af et selskab

Stiftelsesproceduren sikrer

• Et reelt kapitalgrundlag

• En organisatorisk ramme for selskabets virke

• Oplysninger af hensyn til

Investorer

Medkontrahenter

Kreditorer

Andre

Forskellige trin i en stiftelse:

Trin A/S ApS

Stiftelsesdokument m/udkast til vedtægter AL §§ 3-5 ApL §§ 4-8

Tegning af aktier eller anparter/indbetaling af kapital AL §§ 6-8 + § 11 ApL § 4 stk. 1 + § 7 + §§ 9-10 + § 13

Konstituerende generalforsamling AL §§ 9-10 Ingen

Anmeldelse til registrering AL §§ 11-12 + §§ 154-159 ApL § 11

Registrering AL §§ 11-12 + §§ 154-159b ApL §§ 11-12 + §§ 69-78

Se også her

Do you also want to write and share stories?

With Poptype it is easy to create beautiful stories and share them to your social networks.